


Byg skibe i museets skibsværftskælder!
Museets kreative skibsværft åbner i skolernes sommerferie (og lidt længere)!
Kig ned i museets kælder og byg spændende skibe af genbrugsmaterialer.
Kun fantasien sætter grænser. Vi leverer materialerne og I leverer arbejdskraften.
Tag skibet med hjem eller lad det indgå i vores lille kælderudstilling.
(Det er GRATIS at bygge skibe på museets kreative skibsværft, så snart museumsbilletten er betalt).
For børn i alle aldre!

Marstal Motorfabrik og Marstal-motorer
Marstal Motorfabrik var en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 1934 af Aage Johannes Hansen, der oprindeligt var fra Humble på Langeland og en kompagnon Roar Rasmussen (deres veje skiltes i 1939, hvorefter Aage var eneejer). Marstal havde en lang tradition for søfart og fiskeri, hvilket skabte et naturligt behov for driftssikre motorer til fiskerbåde, og andre mindre fartøjer. I takt med at salget af motorerne nåede videre ud i landet, steg behovet for at udvide fabrikken. Fabrikken rykkede til de nuværende lokaler i Havnegade i 1946 (det gamle elværk), der måtte udvides af flere omgange efterhånden som efterspørgslen steg.
Marstal-motorerne blev kendt for deres robuste konstruktion, enkle opbygning og høje driftssikkerhed. Motorerne var udviklet til at kunne fungere under krævende forhold til søs og var samtidig relativt nemme at vedligeholde. Derfor opnåede de stor popularitet blandt fiskere og andre bådfolk, som havde brug for pålidelige maskiner med lang levetid. Senere blev bl.a. Holland og Tyskland store eksportmarkeder for fabrikken, der i sin storhedstid havde mere end 30 ansatte.
I takt med at dieselmotoren blev den foretrukne drivkraft i skibsfarten, tilpassede fabrikken sin produktion og fremstillede forskellige typer marinemotorer med fokus på økonomisk brændstofforbrug og stabil ydeevne. Senere blev fabrikken underleverandør af reservedele samt forhandler af og for flere udenlandske mærker, herunder Mercedes Benz, hvor fabrikken ombyggede motorerne til marinebrug og selv indsatte nye gear, der egnede sig til maritim brug. Man producerede reservedele til motorer langt op i tiden, hvor hovedfokus lå til sidst i fabrikkens levetid.
Selv om produktionen efterhånden ophørte i takt med udviklingen i den internationale motorindustri og stigende konkurrence fra større producenter, lever mange Marstal-motorer videre. Dette sker ikke mindst i Marstal Søfartsmuseums Motorsamling, der har til huse i den nordre ende af den gamle fabrik på Havnegade.
Motorsamlingen har åbent tirsdage og torsdage fra kl. 10.00-12.00. Kontakt info@marmus.dk, hvis I vil bestille en særlig rundvisning.
Hver torsdag startes en motor fra før verden gik at lave!
Motorsamlingen har åbent tirsdage og torsdage fra kl. 10.00-12.00.
Hver torsdag startes en motor fra før verden gik at lave!

Byg-selv skibe og se dem sejle!
Køb en pose med byggematerialer og design dit eget skib. Afprøv det i museumsgårdens bassin.
Der er mulighed for byg-selv skibe på museet hver TIRSDAG og TORSDAG kl. 10.00-16.00
i hele juli og den første uge af august (eller så længe lager haves).
Pris; kr. 50,-

Marstal Søfartsmuseum inviterer hermed til coasterseminar på Ærø, nærmere bestemt i Marstal. Vi har sammensat et spændende program til jer og håber at se jer til nogle gode dage med coastere som overskriften, der binder det hele sammen.
Test



Sten på sten - Marstal havn gennem 200 år
Søfarten kom hurtigt til at spille en betydelig rolle for Marstals udvikling. Med udstillingen "Sten på Sten - Marstal Havn gennem 200" år kommer I tæt på dem, som startede det hele; skipperne som med frivillig arbejdskraft begyndte molebyggeriet i 1825. Siden blev Marstal hjemsted for provinsens største handelsflåde med sejlskibe og siden dampskibe og coastere. I dag er Marstal havn stadig hjemsted for en række maritime virksomheder - bådebyggeri, motorreparation, riggerværksted m.m. og havnen har år efter år landes største antal anløbende gæstesejlere. I får hele historien og vi har tillige indrettet en lille biograf, hvor I kan se hvordan havnelivet tog sig ud for omkring 100 år siden.
"Sten på sten - Marstal Havn gennem 200 år" - vises på Marstal Søfartsmuseum frem til den 19. oktober 2026.
Lær f. eks. at binde knob og håndtere tovværk, løs opgaver på museet og få din egen søfartsbog, eller hvad med et kursus hvor du lærer om navigation?
Se læringsforløb

I coasteren DORAS styrehus kan du f.eks. prøve, hvordan det føles at sejle med en af 1950’ernes små coastere en blæsende nat, mens du lytter til den firecylindrede Alpha dieselmotor.
Besøg os
I læ bag Marstals store kampestensmole, som søfolkene har opført af frivillighedens vej, ligger opfyldte havnearealer, hvor der er anlagt skibsbygningspladser. En af disse er Eriksens Plads med Eriksens Værft, her er Marstal Søfartsmuseum rykket ind.
Gå på opdagelse i vores store vidensbase. Her finder du unikke artikler om søfart, rederier, rejsebeskrivelse, erindringer og meget mere. Du finder også en masse værdifulde downloads, bl.a. Maritim ordbog (nyttig at have når du snakker med garvede søfolk :)


Marstal-grøn
Som I kan se, bruger vi den traditionelle Marstal-grønne farve på denne hjemmeside
Flere farveproducenter benytter i dag navnet, og derfor dækker Marstal-grøn flere nuancer gående fra en nærmest olivengrøn over til en egentlig skriggrøn/turkis farve. Spørgsmålet er, om det var meget anderledes i gamle dage. Den grønne farve kan man se gengivet på de tidlige skibsportrætter fra slutningnen af 1700-taller og begyndelsen af 1800-tallet. Det var før farveproduktion var industrialiseret i særlig grad, og derfor benyttede man, hvad man havde til rådighed i mere regionale og lokale sammenhænge. Farvemoden på de gamle Marstal-jagter var på dette tidspunkt meget individuel, og den grønne farve ligeså.
Går man tilbage til brugen af linoliemaling, afhang den grønne farve blandt andet af, hvor meget kobber, zink og andre giftige sager man blandede i malingen, der skulle kunne modstå havets skadedyr og slitage fra vind og vejr. Fra midten af 1800-tallet begynder større farveproducenter at se dagens lys, og især med fremkomsten af moderne oliemalinger i sidste del af 1800-tallet begynder farver at blive mere standardiseret. Heriblandt grønne farver, der på Ærø hovedsagligt blev benyttet på vandrette flader på dækshuse, skylighter og lastluger. Det er formentlig også i denne periode, at en mere ensartet brug af den mere turkise marstalgrønne tager form som en egentlig modefarve.
Her skal man huske, at en grøn farve, som er udsat for solens stråler bliver mere bleget og dermed lysere, jo længere tid, den får lov til at sidde. Måske har dette fænomen også spillet en rolle i farvevalget senere hen. At man altså førhen benytte mere mørke udgaver af grøn, som siden blev bleget og fik et lyserer præg, der så blev mode.
Det er lykkedes museet at få fat i ældre beretning omkring den Marstal-grønne farve:
Erik Kroman beretter: "Jeg har en prøve på en malingsflade, jeg har gemt i en tændstiksæske fra min gamle dengang (i 1980'erne) nogle og 90-årige nabo, der smurte sit plankeværk med det han forstod ved Marstalgrøn. Han sagde at farven var den samme, som hans fars jagt ANNE MARGRETHE (Bygget på Kalkovnen) var malet med. Den er måske en kende mørk, men jeg var oppe ved farvehandleren for en del år siden, og der kom en ældre sømand ind i butikken, da vi stod og kiggede i den bøtte maling vi fik lavet til museet i samme ombæring. Han kiggede med og udytrede: Jamen det er jo gammel Marstalgrøn."
Her får I dagens Marstal-grønne farver, som I kan opleve dem på museet samt i havn og by i Marstal. Så kan I selv bedømme. (Tryk på foto eller scroll med musen for at se det i farver).



